GLOBAL MUSIC

Wien

  • News
  • 203 City of San Marino
  • 202 Dogana
  • 2022 Ponta Delgada
  • History
    • Editions 1 -50
    • Editions 51 - 100
    • Editions 101 - 150
    • Editions 151 - 200
    • Super Finals
  • Statistics
  • The Countries
    • Africa
    • Asia
    • Europe
    • North America
    • Oceania
    • South America
  • The Artists
    • Global Music Royalty
  • Rules
  • Join
Rejs til Wien og glæd dig til at gå ombord i spændende historie, kultur, shopping og middelalderlige kvarterer i Innere Stadt. Her har du det hele på ét sted, så her er masser at se og opleve, også selv om du kun er her en weekend.

Måske skyldes det de marengsagtige habsburgske paladser eller ekkoet fra de store komponister Mozart, Brahms og Bach, som stadig hviler over husfacaderne? Faktum er, at Wien lidt føles som en gammel film med blomstrende romantik og violinmusik i baggrunden. En ret lille by med en verdensmetropols historie. Monumenter, historiske steder og berømte caféer – alt ligger inden for et lille område og kan nås til fods.

Du finder museer og gallerier med alt fra klassisk til eksperimental kunst, anekdoter og mindesmærker om Freud, Klimt, Mahler og Schönberg, kunstfærdige kager og tærter samt åbne markeder, hvor boderne bugner af pølser, oste og sirligt opstillede eksotiske frugter. Og meget, meget mere. Man kan roligt sige, at i Wien mødes fortid og nutid på smukkeste vis.

10 seværdigheder

​Wien kendes på sin historiske overflod. Byen har den mest udsøgte arkitektur i Europa og den rummer mange af Østrigs største seværdigheder. Her er et udvalg af Wiens bedste aktiviteter og ting du kan opleve, når du ikke lige er optaget af at smage på pølser eller wienerschnitzler.
Hofburg
Wiens flot udsmykkede kongelige slot var det habsburgske dynastis magtcentrum i 700 år. Om søndagen er der højmesse i kapellet med Wiens drengekor.
Schönbrunn Slot
Schönbrunn Slot ligger i maleriske omgivelser og er habsburgernes tidligere sommerresidens. Parken rummer et fransk lysthus, et eksotisk drivhus, en zoo og endda en kunstig romersk ruin. Her får du virkelig noget for pengene!
Albertina
Albertina rummer verdens mest værdifulde samling af grafiske illustrationer. Museet ligger lige ved Hofburg, og er perfekt at kombinere med en tur til det kongelige slot!
Wiens Rådhus
Det neogotiske rådhus er et af Wiens og Østrigs mest berømte vartegn, men administrationsbygningen huser desuden den historiske Rathauskeller, en af Wiens bedste restauranter
Wiens Statsopera
Wiens Statsopera rummer et af verdens bedste og mest profilerede operakompagnier. Du kan sagtens gå i operaen hver dag uden at se den samme forestilling to gange.
Madame Tussauds
På Madame Tussauds i Wien, som er en yndet familieattraktion, kan du mingle med klodens største berømtheder, men du kan desuden møde et par østrigere, som du ikke genkender!
Stefansdom
Den uomgængelige Stefansdom skiller sig ud som en af Wiens bedste seværdigheder, fra de store kirkeklokker i tårnet, til de berømte døde i katakomberne.
Leopold-museet
Leopold-museet ligger i Wiens museumskvarter og udstiller en af de største samlinger af moderne østrigsk kunst, heriblandt berømte værker af Egon Schiele og Gustav Klimt.
Mozarts Hus
Mozart boede kun 3 år i dette hus, men da Mozarts hus ligger centralt i Wien og er den eneste af hans boliger, som er bevaret, er det meget passende at placere denne udstilling om hans liv og kunst her.
Det Jødiske Museum
Det Jødiske Museum giver dig indblik i den begivenhedsrige historie om jødisk liv og kultur i Wien. Det er faktisk fordelt på to steder: Dorotheergasse and Judenplatz.
Billede


​Læs meget mere om Wiens seværdigheder, restauranter, barer, shopping etc. her på ArrivalGuides.

Guiden er på engelsk men meget brugbar.
Billede
Både Wizz Air og Ryanair har direkte forbindelser mellem Billund og Wien.

Wizz Air flyver mandage og fredage til og med 27/3. Herefter flyves tirsdage og lørdage. Ryanair flyver torsdage og søndage

Ugedag            Udrejse           Hjemrejse
Mandage     08.40 - 10.25      06.05 - 08.05
Tirsdage       15.00 - 16.45        12.35 - 14.25
Torsdage      09.15 - 11.05       07.00 - 08.50
Fredage       08.40 - 10.25      06.05 - 08.05
Lørdage        15.00 - 16.45        12.35 - 14.25
Søndage       09.35 - 11.25         07.20-09.10
Billede

​Jeg gider ikke flyve hjem kl. 6 eller 7 om morgenen, for så er den sidste aften spildt.
​Derfor er vi nødt til at flyve hjem om tirsdagen eller lørdagen.
Bedste sammensætning, som jeg ser det, er derfor udrejse enten fredag eller lørdag og hjemrejse om tirsdagen.
​
Datoer:
Fredag 27. marts - Tirsdag 31. marts
Lørdag 25. april - Tirsdag 28. april



Billede

​Prisen er pr. person og inkluderer:
  • Fly Billund - Wien t/r
  • 10 kg håndbagage til at medbringe i kabinen
  • 3 el. 4 nætter på valgte hotel i 3-personers værelse
  • Morgenmad



Prisen inkluderer ikke:
  • Sædevalg på flyet
  • Transport mellem lufthavn og hotel

Hoteller

Billede

Arthotel ANA Enzian

Arthotel ANA Enzian ligger kun 5 minutters gang fra Belvedere-paladset og kun 5 minutter i sporvogn fra Wiens berømte boulevard Ringstraße. Sporvognsstoppestedet ligger blot 100 m fra hotellet. Der er gratis wi-fi.
Samtlige værelser omfatter kabel-tv samt eget badeværelse med toiletartikler.
Der serveres morgenmad dagligt.
Rennweg-togstationen, som har direkte forbindelser til lufthavnen, ligger kun 250 m fra Arthotel ANA Enzian.
​27/3 - 31/3

kr. 1.513

​Uden morgenmad

​kr. 1.431

Bellevue Hotel

Hotel Bellevue Wien ligger blot 10 minutters kørsel fra det centrale Wien med sporvognslinje D eller metrolinjen U4. Hotellet ligger i en historisk bygning fra slutningen af 1800-tallet og har værelser med aircondition, gratis wi-fi samt restaurant. Hotellet blev totalrenoveret i 2016. Der er gratis wi-fi.
De rummelige værelser har badekar eller brusebad.
Restauranten på Hotel Bellevue serverer wiener-specialiteter og internationale retter.
Liechtenstein-paladset med barokhave og en samling af renæssance- og barokmalerier ligger blot få skridt derfra. Det tager 10 minutter at gå til den store Augarten Park, mens du på 5 minutter til fods kan nå metrostationen Friedensbrücke (linje U4), hvorfra der er direkte forbindelser til slottet Schönbrunn og Wiens centrum. Sporvognslinje D standser lige rundt om hjørnet og har også forbindelse ind til midtbyen på 10 minutter.

​27/3 - 31/3

kr. 1.767


25/4 - 28/4

kr. 1.680

Der Wilhelmshof

Bag Wilhelmshofs klassiske facade finder man et moderne, familiedrevet hotel med ikkeryger-værelser. Samtlige værelser har aircondition, gratis trådløs internetadgang og eget badeværelse med gulvvarme.
Hotel Wilhelmsof ligger i en stille sidegade, blot 5 minutters gang fra det berømte pariserhjul Riesenrad og det offentlige trafikknudepunkt Praterstern, hvor metrolinjerne U1 og U2 standser.
FN-bygningerne, messeområdet og domkirken Stephansdom ligger under 7 minutter fra hotellet med metro. Der er mulighed for parkering i garage på selve ejendommen.

​27/3 - 31/3

kr. 2.427


​25/4 - 28/4

kr. 1.830

Austria Classic Hotel

Austria Classic Hotel Wien ligger blot 200 m fra en metrostation, hvorfra der er direkte forbindelser til midtbyen. Hotellet har aircondition overalt og gratis WiFi.
Hotel Wien ligger tæt på forlystelsesparken Prater og har været i den samme families eje i 200 år. Samtlige moderne og rummelige værelser har fladskærms-tv. De fleste af værelserne vender ud mod den stille gårdhave.
Der er desuden gratis adgang til saunaen og fitnesscenteret samt en internetterminal til fri afbenyttelse.
Der serveres en righoldig morgenbuffet fra kl. 06.30-10.30. Austria Classic Hotel Wien har også en tagterrasse.
Midtbyen, konferencecenteret Austria Center og FN-hovedkvarteret kan nås på blot et par minutter fra den nærliggende metrostation Praterstern (linjerne U1 og U2). Der er desuden direkte tog til lufthavnen.
Både Prater med pariserhjulet Riesenrad samt messecenteret Wiener Messe ligger blot et par skridt fra Austria Classic Hotel Wien.

​25/4 - 28/4

kr. 1.900

Boutique Hotel Donauwalzer

Det familiedrevne Boutique Hotel Donauwalzer ligger lige ved siden af ​​metrostationen Alser Straße (linje U6) samt knap 15 minutters gang fra boulevard Ringstraße, Votive-kirken og rådhuset. Der er gratis wi-fi, spa-område (mod tillægsgebyr) og grøn gårdhave. Det tager blot 6 minutter at nå Wiens centrum med sporvogn.
Samtlige værelser på Boutique Hotel Donauwalzer har gulvtæppe eller parketgulv, eget badeværelse og satellit-tv. Der er også Nespresso-kaffemaskine mod tillægsgebyr.
Der serveres dagligt en morgenmad med varme og kolde retter samt mousserende vin. Om søndagen ledsages morgenmaden af levende klassisk musik.

​​27/3 - 31/3

kr. 2.081


​​25/4 - 28/4

kr. 1.720

Global Music is proudly brought to you by Mikkel Baltzer since 2005.
  • News
  • 203 City of San Marino
  • 202 Dogana
  • 2022 Ponta Delgada
  • History
    • Editions 1 -50
    • Editions 51 - 100
    • Editions 101 - 150
    • Editions 151 - 200
    • Super Finals
  • Statistics
  • The Countries
    • Africa
    • Asia
    • Europe
    • North America
    • Oceania
    • South America
  • The Artists
    • Global Music Royalty
  • Rules
  • Join